Der er forskellige niveauer af mindetegninger….

Mange vælger et originalt dåbsportræt. Her skriver vi sammen om hvor mange søskende eller forældre der ønskes med på tegningen, hvilket miljø og eventuelle detaljer som datoer, navne og små dyr, blomster eller svampe der skal være med… Meget vælger jeg, men har du et bestemt ønske så sig det højt! Ofte forestiller jeg mig ret hurtigt billedet, når detaljerne er på plads. Så er der den nyeste kategori “Magisk minde” Her er der smæk på fantasien og alt er muligt… (Læs mere i kategorien herunder.)

Sidste kategori er Reprint, hvor du bestiller en af mine originale tegninger, men med DIN valgte tekst… priser fra 350,-

Jeg har mange forskellige originale tegninger med farve eller i sort-hvid. De mulige tegninger og eksempler på teksttyper og farver er på vej…

Jeg foreviger dåbsportrættet, søskendebilledet eller barnebarnets minde om bedstefars pandekager og bedstefar, til et “levende” håndtegnet billede.

Dåbsportræt

Priser fra 1450,- (A4)

I dåbs-, søskende- og familie-portrættet, medtager jeg detaljer som er specielle for jeres familie! Har din datter en yndlingskjole tegner jeg hende med den, skal lillebrors puttedyr med og måske et sødt lille pindsvin eller en sommerfugl… Datoer og navne tegnes ind på en unik og sjov måde, og tegningen håndsigneres. Der er massere af muligheder og sjove idéer modtages gerne.

Magisk minde

Priser fra 1450,- (A4)

Det her synes jeg er en af de mest værdifulde og vigtige opgaver. Jeg har en særlig kærlighed til de lidt svære tegninger, hvor en man har mistet skal optræde på tegningen. Måske skal bedstemor have den tur på elefantryg hun aldrig kom ud på? Måske endda med sin yndligshat og sit barnebarn… 🙂

Reprint

Priser fra 350,- (A4) 450,- (A3)

Du vælger en af mine dåbstegninger (fra kataloget) i A4 eller A3 og så skriver jeg navn, dato eller andet du kunne tænke dig…

Det her er løsningen til dig som ønsker en særlig tegning, men ikke skal have den tegnet fra bunden… (Skal teksten tegnes i hånden med striber f.eks. koster det 100,- oven i prisen…)

tegningen håndsigneres…

Teksten på dit reprint…

Teksten på dit reprint kan skrives på et utal af måder… Jeg viser snart nogle flere eksempler på mulige skrifttyper, eksempler på farver og som her forskellen på håndtegnet (Emily) og vector (Sofia)